Powerball.dk ApS
TRÆNING - SJOV - KONKURRENCE
facebook_like

Fagforbund varsler bølge af sager om museskader

Museskader. Mere end hver tredje kontoransatte har muse-gener, oplyser HK. Med de nye toner fra Arbejdsskadestyrelsen vil styrelsen få en storm af anmeldelser, og flere arbejdsgivere vil blive slæbt i retten, oplyser fagforbund. Tilkendes der flere erstatninger, skal arbejdsgiverne betale Det bugner med sager om museskader, og nu skal er sættes fuld skrue på behandlingen af dem.

Det oplyser fagforeningerne HK/Privat, Prosa og Teknisk Landsforbund, ovenpå de seneste afgørelser fra Arbejdsskadestyrelsen, hvor der blev åbnet en kattelem for erstatninger til ofre for museskader.

Hos Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring (AES), der står for udbetalingen af erstatninger for anerkendte erhvervssygdomme, frygter direktør Keld Nicolaisen at det kan blive dyrt.

Han var i går skyndt sig til møde hos Arbejdsskadestyrelsen for at høre, hvad der egentlig skal lægges i de seneste anerkendelser af museskader som erhvervsskader

- Der er ikke tvivl om, at hvis der kommer en generel anerkendelse af museskader som erhvervsskader, må der kræves flere penge af arbejdsgiverne, siger Keld Nicolaisen.

- Erstatningen for en museskade kan ligge mellem 100.000 og 1 million og med dét kan medføre en stor udgift for os, tilføjer han. AES, hører under pensionskassen ATP og finansieres af 200.000 danske arbejdsgivere.

Omfanget af museskadeproblemet skønnes at være stort. Antallet af danskere, som er udsat, fordi de tilbringer det meste af dagen foran pc'en, er oppe på over halv million, oplyser Arbejdsmiljøinstituttet.

Hos HK er det dele 38 procent af medlemmerne, der har ondt, viser en undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke blandt 510 HK-medlemmer.

I IT-branchen er det hver anden (56 procent), der har problemer som følge af arbejdet med musen, viser en undersøgelse lavet af Computerworld Online blandt 7.700 personer.

Faglig sekretær hos IT-folkets fagforening Prosa Eva Birch Christensen, synes tallet er meget realistisk.

- Der er utrolig mange af vores medlemmer, der har problemer. Vi vil nu gennemgå alle vores sager og spørge medlemmerne igen, og så anmelde sagerne eller stævne arbejdsgiverne, siger Eva Birch Christensen.

Hos Teknisk Landsforbund, der blandt andet organiserer tekniske tegnere, har over 400 sager, der bare ligger og venter på at blive ført videre eller genoptaget.

- Vi vil nu bede Arbejdsskadestyrelsen se på mange af dem igen, oplyser formanden for TL, Gita Grüning

Næsten 2 ud af 3 lønmodtagere brugte en computer i deres daglige arbejde i år 2000.

Hver femte lønmodtager havde såkaldt computerintensivt arbejde, det vil sige at de var beskæftigede ved computeren i mindst tre fjerdedele af arbejdstiden.

Der er intet der tyder på, at den udvikling vender foreløbig.

link til artiklen på www.erhvervsbladet.dk > http://www.erhvervsbladet.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060928/NEWS03/109280224

Af Helen Siegumfeldt hes@erhvervsbladet.dk

POWERBALL.DK ApS - EDITHSVEJ 21 - DK-2600 GLOSTRUP
Telefon: 31 50 50 50 | Email: info@powerball.dk | CVR-nummer: 31 36 23 93 | Bank: Arbejdernes Landsbank 5342 0326 399